Mig og brystcancer

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Hverdag igen

Refleksion eller tankemylderPosted by Helle Tue, August 13, 2019 16:34:32
Så er ferien slut. På mange måder går 3 uger hurtigt, men alligevel føler jeg, at jeg haft ferie meget længe.

Lige så skøn en ferie er, lige så dejligt er det at vende tilbage til hverdagen, ihvertfald for mig.

Herhjemme er der forandringer der er til at føle på. Den ældste er begyndt på efterskole og det er meget mærkeligt at undvære hende, men det bliver et fantastisk år for hende.

Da jeg fik kræft blev det muligt at få udbetalt nogle forsikrings penge pga kritisk sygdom (jeg kan ikke lige huske om jeg har skrevet om det før, men ellers må det blive en anden gang, eller når jeg lige har tjekket om der er et indlæg om detsmiley) og der valgte jeg, at en del af pengene skulle sættes til side, så netop et efterskoleophold blev muligtsmiley.

Selv om hverdagen på mange måder alligevel er den samme, så giver den jo også mulighed for at vælge nye ting til og andre ting fra og det som fungerer lader vi fortsættesmiley.
Det at være tilfreds med sin hverdag er vigtigt, for det er den der er mest af, men den skal ikke bare blive en vane eller et hamsterhjul. Det er den alt for dyrbar til.

For mig er det også vigtigt i hverdagen at finde tid og ro til at tænke.....helt for mig selv.
Jeg har så mange tanker der skal reflekteres på og det tager tidsmiley

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.