Mig og brystcancer

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Regnvejr

Refleksion eller tankemylderPosted by Helle Sun, July 28, 2019 11:24:37
Efter nogle skønne sommerdage med varme og masser af sol, er vejret skiftet om til regn🌧☔🌧.

Jeg kan godt lide det omskiftelige vejr vi har i Danmark og selv om det ville være skønt med sol og varme hele ferien, så giver en regnvejrsdag muligheder for andre aktiviteter og du får ikke dårlig samvittighed over at bruge dagen indenfor😃.

Jeg tænker tit på dem, hvis humør afhænger af vejret. Det må være forfærdeligt hvis man kun trives i høj sol. Jeg synes der er noget hyggeligt ved den mørke tid, hvor du kan tænde stearinlys om aftenen og høre vinden ruske udenfor.

Jeg har også altid haft det sådan, at godt kan li' at få ordnet noget indenfor, når jeg har været væk hjemmefra. Ja, det er lige før jeg begynder selv at gøre rent de sidste dage på et hotel ophold, fordi jeg trænger til at være praktisk😂.

Dagen i dag er praktisk og med tanke om det fantastiske vejr i går, så gør det ingenting❤



  • Comments(0)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post227