Mig og brystcancer

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Stædighed

Refleksion eller tankemylderPosted by Helle Wed, May 01, 2019 09:47:29
I går var jeg ude og cykle en tur. På et tidspunkt ser jeg en revne i asfalten og ukrudt skyder frem mod solen....

Det fik mig til at tænke på min samtale med min Moesgård veninde den anden dag...

Hvis jeg skal beskrive mig selv, så føler jeg mig som en ukrudst plante, der godt kan blive slået, men som vender stærkt tilbage igen, eller jeg er født med en stor potion stædighed og kan gøre brug af det i sårbare situationer, præcis som min Moesgård veninde også kan.

Stædigheden, viljen og forpligtigelsen overfor vores børn har helt sikkert hjulpet os godt igennem forløbet og nej det har bestemt ikke været sjovt og det var hårdt når kroppen og sindet var træt og ødelagt af kemo + medicin mod bivirkninger, men samtidig SKULLE vi op og i gang.

Vi kunne ikke bare gemme os under dynen og have ondt af os selv, selv om det ville have været rimeligt nogle dage.

Jeg tror det har hjulpet mig meget, at jeg for det første skulle have mine piger op og derefter blev nød til at gå en lille tur med vores gamle hund.

Enkelte gange tog pigerne bussen i skole og hjem igen, men jeg havde det bedst med, at jeg kørte og hentede, for så var det som det plejede....

ALT er anderledes i sådan en periode og jeg higede efter en rytme der var som den plejede.... og det formåede jeg på mange måder at skabe hen af vejen...

Først var det ren overlevelse og senere kunne jeg bygge på med motion osv....

Kroppen og sindet har brug for at restituere og for mig var det nødvendigt både at passe på mig selv, men også være god mod min krop med motion og sund kost, så jeg kunne være så stærk som muligt til behandlingerne....

Vi er sgu seje at gennemgå sådan en omgang og jeg tænker tit på en meget klog kvinde, der for mange år siden gennemgik samme behandling.

Hun sagde, at nogle tog på overlevelses ture, men hun fik kemo, hvilket var det samme...




  • Comments(1)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post159