Mig og brystcancer

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

2 år

Den dag jeg fik kræftPosted by Helle Fri, April 05, 2019 08:44:01
Tænk, det er ved at være 2 år siden, at jeg ikke kunne finde flere undskyldninger for at kontakte lægen og godt jeg gjorde det......

Min yngste datter har snart fødselsdag og jeg bestemte mig for, at det først skulle være efter vi havde fejret hende. Jeg kunne set ikke overskue, at skulle sidde med den viden, at jeg havde kræft på hendes fødselsdag...

Som jeg har fortalt før, så havde jeg det stærkt på fornemmelsen, at det ikke "bare" var en uskyldig knudesmiley og derfor forsøgte jeg at udskyde det.....

2 år.....det føles på mange måder som mange år siden, men hold da op hvor er der sket meget på de 2 år....

Måske jeg det næste stykke tid skal lave en status opdatering på hver af de kategorier jeg har på min blogsmiley

Indtil da vil jeg ønske jer en rigtig god weekendsmiley

  • Comments(0)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post142

Den dag jeg fik kræft 2

Den dag jeg fik kræftPosted by Helle Tue, November 13, 2018 12:03:50
Jeg tænker tit på hvordan jeg klarede det, den dag jeg fik diagnosen kræft.
Mig der er vant til at forberede mig grundigt, inden der skal ske noget nyt. Øve mig på samtaler og forberede mig på alle tænkelige situationer, ja, det er sørme tidskrævende i tanker, at være migsmiley.

Jeg brugte selvfølgelig uanede mængder af energi på, først at forberede mig på, at selvfølgelig var der ikke noget og bagefter, hva´nu hvis..

Da svaret kom og jeg skulle forholde mig til at have kræft, så var det som om at blive nulstillet. Det eneste jeg kunne bekymre mig om var, om jeg skulle dø fra mine piger og at jeg var nød til at forberede en masse praktisk, så som at skrive om mig selv, så de aldrig ville glemme mig.

Jeg havde slet ikke tid til at bekymre mig om andet eller forberede mig på noget som helst,men det var også mere end rigeligt.

I begyndelsen var det nok en følelse af afmagt og stor sorg. Jeg havde helt mistet kontrollen og havde slet ingen energi.

Jeg var blevet forrådt af min krop og hvad nytte var det, at planlægge noget som helst eller øve/forberede mig på en samtale, når jeg IKKE var i stand til at forholde mig til de forskellige senarier der er i et behandlingsforløb.

Jeg følte mig følelsesløs, selv om jeg var dybt ulykkelig og bange. Jeg fulgte bare med og gjorde mig ikke de store tanker inden læge samtaler osv. Jeg havde ikke overskud til at bruge energi på det.

Det er en af de ting jeg har taget med mig fra sidste år.... Jeg vil ikke bruge energi på, at forberede samtaler/situationer.
Når jeg tager mig selv i, at nu er jeg i gang, så stopper jeg mig selv og det er jeg nød til flere gange, for min hjerne vil så gerne vende alle muligheder og især hvis det er en samtale hvor jeg skal sige noget jeg er ked af/vred/skuffet over, eller hvis jeg skal sige fra, ja så vil min hjerne MEGET gerne have udtænkt samtlige situationer det kan ende ud i.....ja jeg ved det godt......SPILD af god energismiley

  • Comments(1)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post69

Den dag jeg fik kræft

Den dag jeg fik kræftPosted by Helle Wed, August 08, 2018 11:21:52
Jeg troede på det bedste, men frygtede det værste da jeg endnu engang sad i venteværelset. Jeg forsøgte at bilde mig selv ind, at alt var som det skulle være,men alligevel var det som om jeg vidste, at det måske var en kræft knude.
Da jeg kommer ind til lægen sidder han ved computeren og læser. Jeg sidder musestille og tør næsten ikke trække vejret.
Lægen vender sig om og siger, "ja, der er desværre kræft celler i knuden"....
Tiden står stille og jeg hører ikke meget andet, kun noget om kemo og stråler og det eneste der kommer ud af min mund er, om jeg mister håret..
Godt min mand er med, for han opfanger lidt flere detaljer end jeg gør.
Det er som at være med i en rigtig dårlig film og hvor du spiller hovedrollen. Eller du er midt i et mareridt som du ikke kan vågne op fra.
En sød sygeplejerske overtager og først her begynder jeg at græde. Flere papir skal underskrives i forhold til om de må bruge mine oplysninger, prøver osv til fremtidig forskning og selvfølgelig ja.
Herefter er det røntgen af lunger og blodprøver. Jeg går som forstenet fra sted til sted og det eneste der kværner rundt i hovedet er, at jeg har KRÆFT og jeg snart skal fortælle mine to piger det.
Hele vejen hjem tuder jeg. Begge piger får selvfølgelig et chok og det samme gør resten af familien, men vi er helt enige om, at det her skal vi nok klare os igennem.
Det næste stykke tid bliver min E-boks bombarderet med indkaldelser til forundersøgelser og en tid til operation.

  • Comments(0)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post1