Mig og brystcancer

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Mammografi og ultralyd

KontrolPosted by Helle Wed, May 29, 2019 18:58:30
I dag var jeg til mammografi og ultralyd og det var gode nyheder.
Alt var som det skulle være og faktisk havde billederne været identiske fra sidste kontrol❤

Jeg havde en god mavefornemmelse inden, men der er jo lige et men tænk nu hvis..... og det er bare for at forberede mig selv.

Jeg løber altid en tur inden jeg skal til kontrol og det blev til hele 11.5 km, så jeg var tilpas træt, til at være helt rolig😉

Jeg kunne godt mærke det var overvældende at træde ind i rummet og nåede også at tænke om jeg snart begyndte at tude, men sygeplejersken var sød og talte meget, så jeg glemte alt om at være nervøs.

Lægen der kiggede billeder og foretog ultralyd var også utrolig sød og talte meget...Det gjorde jeg også, men jeg kan ikke huske meget af det jeg sagde😂

Det tog i alt ca 30 minutter, men hvis jeg havde fået at vide det havde taget længere tid, så ville jeg tro det, for jeg mister fuldstændig tidsfornemmelsen i sådanne situationer, Men det er også ligemeget for alt er godt 🤗❤🤗

  • Comments(4)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post185

Kontrol

KontrolPosted by Helle Fri, April 12, 2019 11:20:37
Så kom indkaldelsen til den årlige mammografi og ultralyd scanning 😳.
Det er heldigvis først i slutningen af maj, så der er laaaaang tid til😊.

Jeg er heldigvis ikke nervøs ENDNU....

Det skal helt sikkert nok komme, men lige nu og her vil jeg ikke bekymre mig om det, for hvad hjælper det.

  • Comments(3)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post145

Venteværelse...

KontrolPosted by Helle Tue, October 02, 2018 11:14:38
I går skulle jeg på sygehuset og have udleveret medicin samt læge samtale/undersøgelse.
Jeg ved ikke om jeg vil kalde mig nervøs inden samtalen, men selvfølgelig gør jeg mig mange tanker og er også spændt/nervøs for undersøgelsen (eller som jeg ynder at kalde det, befamlingensmiley).
Jeg har gjort det til en vane, at jeg inden disse undersøgelser skal løbe/cykle eller hoppe på trampolin. Det får lige endorfin niveauet til at stige og giver ro i krop og sjælsmiley.

Bilen kan næsten selv finde derud og jeg kører altid i god tid, så jeg ikke stresser hvis der er meget trafik. Det betyder derfor, at jeg ofte kommer i god tid. Det gør ikke noget, så er der god tid til at registrer mig, finde venteværelset (jeg har ingen stedsans) og få tisset af. Jeg ved ikke hvorfor jeg ALTID skal tisse så snart jeg kommer ind på sygehuset, men sådan er det bare.

Første gang jeg sad i dette venteværelse kunne jeg næsten ikke kigge ud i rummet. Jeg havde den største lyst til at holde mig for øre og øjne. Der var syge mennesker OVERALT. Ja, jeg ved ikke hvad jeg havde forventet når jeg nu var på kræft afdelingen, men det var meget ubehageligt og jeg sad nærmest og trippede for at komme til, så jeg ikke behøvede at forholde mig til det dem var omkring mig.

I går sad jeg ganske roligt og betragtede omgivelserne. Det er selvfølgelig aldrig rart at se syge mennesker, men det generer mig ikke længere. Der var forsinkelser og derfor blev ventetiden længere.
Mine tanker fløj lidt rundt mens jeg betragtede de mennesker der sad eller kom og gik.
En ældre dame mente hun kunne komme forrest i køen til toilettet og blev efterfølgende tydeligt fornærmet da hun satte sig på en ledig stol mellem en far og søn, men fik at vide den var optaget. Jeg opdagede at hun ofte stirrede på mig.... hvad mon hun tænkte?
Par sad og talte sammen og ved mange kunne man ikke se hvem der var den syge.
Andre bar tydelig præg af kemo behandling. Enkelte fik ventetiden til at gå med at strikke, andre læse og andre igen (mig) sidde på telefonensmiley.
Jeg sad faktisk og følte mig i topform og følte mig malplaceret her blandt syge mennesker og alligevel har jeg så meget tilfælles med dem. Der er en ro og også munter stemning på trods af al den sygdom. Alle er venlige (på nær den ældre damesmiley), men der ligger en tåge af fælles forståelse i sådan et rum.
Så blev det min tur ved lægen. Eventuelle bivirkninger skulle drøftes og til slut undersøgelsen. Af med tøjet på overkroppen og så gennemgang af lymfer og derefter bryster......alt var i orden og så blev jeg udstyret med medicin til det næste år.
Det er i det øjeblik du finder ud af, at det alligevel har fyldt en smule..lettelsen der indfinder sig og jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg nærmest svæver hen til bilen og derefter bliver jeg altid træt....FANTASTISK alt er OK.



  • Comments(1)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post36

kontrol

KontrolPosted by Helle Tue, September 25, 2018 14:25:36
Husk du har en aftale på kræft afdelingen mandag den 1 oktobersmiley, sådan en sms har jeg lige fået. I begyndelsen kunne jeg næsten ikke holde ud at der stod KRÆFT AFDELINGEN når jeg fik besked i E-boks eller på sms fra sygehuset, men nu har jeg vænnet mig til detsmiley
Det er "kun" til lægesamtale og udlevering af antihormon og denne gang til et år frem i tiden.
Først var det to gange med 3 måneders interval og så et halvt år og fra på mandag årligt.
Selv om jeg føler alt er som det skal være, så er det altid lidt nervepirrende at skulle til kontrol.
Lægen mærker på mig, om der er hævede lymfer eller forandringer i brystet og det er næsten ikke til at holde ud i de minutter hvor hun er helt stille.
I maj var jeg til min første mammografi og ultralyd efter operationen og behandling.

Jeg kunne genkende lægen fra sidst. Det var ham der foretog grovnåls biopsien.
Det er så mærkeligt, at jeg kan huske hver og en af de sygeplejersker og læger jeg har været i forbindelse med, men for dem er jeg selvfølgelig en ud af mange. Dog har jeg været imponeret over den empatiske behandling de alle udfører. Du føler dig både set og hørt.
Alligevel er der altid en frygt....tænk hvis nu. Jeg er meget konsekvent med at skubbe disse tanker i baggrunden. Jeg nægter stadig at lade mig styre af angst og frygt.
Jo jo, jeg falder da også i, men i korte øjeblikke. Jeg ved hvornår jeg skal holde mig LANGT væk fra artikler, tv udsendelser og mennesker hvor emnet er kræft.
Jeg er rigtig glad for at jeg for fremtiden bliver fulgt 2 gange årligt. Mammografien ligger i maj og udlevering af medicin samt lægesamtale ligger i oktober. Det føler jeg mig tryg ved.

Jeg ved også at jeg altid vil jeg være spændt/nervøs og især på selve dagen. Jeg klare det værste med en løbetur inden. Det får nerverne i ro.
De første gange var min mand med til lægesamtalerne, både for min, men også for hans egen skyld, da man i begyndelsen ikke helt kunne regne med hvad jeg kunne huske fra samtalen. Nu tager jeg selv afsted. Jeg føler ikke længere det er nødvendigt at tage ham med. Jeg er helt tryg ved det.
Jeg har fået en indre ro og føler jeg kommer mere og mere i balance. Jeg kan ikke gøre mere for min krop og sind end jeg gør nu, for at holde mig rask...
Jeg er i live......og jeg glæder mig til følelsen af lettelse når jeg køre fra kræft afdelingen på mandag.

  • Comments(0)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post31