Mig og brystcancer

Mig og brystcancer

Transformationen

Mit formål med bloggen er,at andre der står i samme situation,enten du selv har brystkræft eller måske er pårørende til en der har det, kan hente inspiration i min historie.
Vigtigt er dog at huske, at dette er min historie og min transformation igennem forløbet og jeg håber du finder din vej.

Min operation

OperationPosted by Helle Mon, August 13, 2018 12:36:49
Jeg blev opereret fredag den 19. maj 2017 på dagkirurgisk afdeling. Selve morgenen står meget tydeligt. Jeg forsøgte at være som jeg plejede indtil pigerne skulle i skole og først bagefter tillod jeg mig selv at være bange og ked af det, men på trods af frygten, kunne jeg næsten ikke vente på at det var overstået. Køreturen til sygehuset føltes på den ene side lang og på den anden side lyn hurtig. Jeg sad i min egen osteklokke, hvilket jeg ofte befandt mig i. En uvirkelighedsfølelse som var svær at komme ud af og hvor håbet om at vågne efter et mareridt ville være fantastisk, men det var ikke en ond drøm, det VAR min virkelighed.

Aftenen før havde vi joket om, at min mand ville tegne overskæg på mig når jeg lå på opvågningsstuen. Begge mine piger synes det var en rigtig god ide og ville gerne have billeder. Jeg var dog mindre begejstret.
Pigerne ville nemlig først se mig dagen efter, for de ville blive hentet af mine forældre efter skole og overnatte hos dem, da jeg ikke vidste hvordan jeg havde det og der var ingen grund til at de skulle bekymre sig, hvis jeg havde det skidt.

Alt gik hurtigt efter jeg var blevet registreret på afdelingen. Jeg blev hentet af en sygeplejerske der skulle gøre mig klar til operation og det første jeg skulle var at tage en cocktail af forskellige piller. Jeg havde håbet der var en beroligende i blandt, men nej, jeg måtte klare mig uden.
Jeg var selvfølgelig også nød til at græde igen igen (jeg kalder det for min ventil, for når jeg har været nervøs eller overspændt, så er dampen nød til at lukkes ud).
Derefter skulle jeg klæde om og så kom lægen der skule operere mig for at sprøjte kontrastvæske ind i mit bryst. Jeg skulle have foretaget en brystbevarende operation, men de skulle selvfølgelig også fjerne et par lymfekirtler for at se om der var spredning.

Jeg fik lov til at have min mand med helt ind på operationsstuen, hvor han holdt mig i hånden indtil jeg var lagt i narkose. Det sidste jeg hører er sygeplejersken der siger, tænk på noget rart og jeg tænkte på mine piger, mand og engle, ja engle.

Det næste jeg husker er en sang i mit hoved, ikke en jeg kender og derefter at jeg bliver kørt på opvågning. Jeg har aldrig fundet ud af om der blev spillet musik på operationsstuen.
Det næste jeg registrerer er at sygeplejersken ringer efter min mand og så kan det nok være jeg holder mig vågen, for jeg skal IKKE have overskæg.

Jeg fik lidt at spise og lidt at drikke og følte mig rimelig frisk og klar i hovedet (hvilket der nok var delte meninger om). Lægen der opererede mig kom forbi og fortalte at vævet omkring knuden så fint ud, men at de først endeligt kunne sige om de havde fået det hele med, når knuden og lymferne var blevet undersøgt.

Nu var det kun at vente ca. 10 dage på svaret. Ventetid er noget fanden har skabt. Dog har jeg haft det lidt ambivalent med ventetid, for på den ene side er det jo rart at få svaret hurtigst muligt, men på den anden side er det rart at trække det, for tænk nu hvis det ikke var positivt.

Det var positivt, altså så positivt som det nu kunne være i den situation. Ingen spredning og de havde fået alt med. Kræftformen var også "nem" at behandle, så jeg var mere end lettet, ja hele familien var lettet og nu havde jeg små 14 dage inden første kemo behandling, for jeg trak første behandling så lang tid jeg kunne.

  • Comments(0)//www.mig-og-brystcancer.dk/#post5